Annonce

Annonce

Svar: Børn og sol


10. juni 2010

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Mies mor

Det er dejligt, når det er sommer, solen endelig skinner og vi kan være udenfor. Vi skal også udnytte de lyse sommertimer, nye at vi kan være ude i det gode vejr, men vi skal naturligvis tænke os om.

Uanset hvor vi befinder os, så vil solens stråler kunne skade, hvis vi får for meget af den. Jo tættere på ækvator vi befinder os, jo mere UV-stråling får vi dog fra solen, så når vi rejser med børn skal vi naturligvis være ekstra opmærksomme.

Det anbefales så vidt muligt at holde sig inde i skyggen mellem kl. 12-15 og det passer normalt meget fint med at barnet skal have frokost og derefter sove middagslur og det kan så foregå inde i skyggen, evt. helt indendøre :)

Det anbefales at bruge tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver den bedste beskyttelse og er køligt, når det er varmt. Til børn kan man også købe specielt soltøj med UV-beskyttelse, det kan være rigtig praktisk, hvis man skal til vandet eller opholder sig ved pool, da der jo sker genskind af solens stråler ved vand og sand ... Til små børn som din datter vil man anbefale solcreme sammen med tøj - tøj alene vil ofte ikke være nok - og du skal virkelig holde øje med hende, det kan være nødvendigt med tynde langærmede bluser og bukser ... personligt ville jeg skifte lidt imellem det lange og det korte efter vind og vejr og hvordan hendes hud virker :)

Hun bør som udgangspunkt altid være smurt ind i solcreme, når I bevæger jer udenfor i solen. Det er bedre at smøre hende ind end risikere at hun får en forbrænding. Solcreme beskytter ikke 100 % mod UV-stråling. Du kan derfor ikke benytte solcreme som primær beskyttelse. Og solcreme kan ikke kan bruges som en begrundelse for at kunne være længere tid i solen.

Hun skal have en solhat med bred skygge, der ...


Annonce

... dækker hoved og ører og som skygger for både ansigt og nakke. En kasket er f.eks. ikke nok - det skal være en rigtig solhat :)

Solbriller kan man også få til små børn, men det er ikke sikkert at hun vil have dem på ...

Det anbefales at man bruger mindst faktor 15 i solcreme og at man bruger rigeligt af den. Til mindre børn vil jeg normalt anbefale en faktor 25 i Danmark. Det anbefales at vælge en vandfast solcreme til børn, da den holder bedre.

Derudover anbefales det at vælge en solcreme som ikke indeholder parabener eller parfume. Stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) er et UV-filter, der indgår i nogle solcremer. Det mistænkes for at være hormonforstyrrende, og det frarådes til gravide og børn under 12 år. I Danmark kan man ikke mere købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet.

Det er også vigtigt at man bruger nok solcreme. Ofte bruger vi for lidt og det forringer solcremens virkning. En tommelfingerregel er: En god håndfuld solcreme til én krop. Eller for de voksne: 1 teskefuld pr. arm og ben, 1 teskefuld til kroppens forside og 1 til bagsiden - samt 1 til ansigt, nakke og ører.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt at smøre barnet ind 20 minutter før det skal ud i solen, så cremen kan nå at trænge ind i huden. Hvis barnet er blevet våd, tørret med et håndklæde eller lignende, så skal der smøres igen.

For at nedsætte risikoen for at få hudkræft, bør solcremer både beskytte mod UVA- og UVB stråling.

Du bør vælge en solcreme som er svanemærket og dermed uden parabener, parfume eller andre skadelige stoffer. TÆNK tester jævnligt solcreme.

Jeg vil normalt anbefale at købe Derma eller Neutral, som fås i almindelige supermarkeder. Også Matas har normalt en god serie til børn.

Håber du kan bruge dette videre, rigtig god rejse, når I kommer så langt og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce